Cement

 

 
cement-banner.jpg
 

Cement er den ‘lim’ der binder komponenterne sammen. I beton er limen derfor cement, mens den i flydespartler kan være en blanding af cement og andre akrylbaserede bestanddele. Cementen består af ¾ kalksten og ¼ ler, der brændes og knuses. 

I terrazzo benyttes oftest cement-baserede bindere, men det er ikke ualmindeligt at benytte 2-komponent baserede produkter som Epoxy. Sidstnævnte anvendes ofte hvor der er store krav til kemisk resistens eller elastisitet.

 

 
 
pouring concrete.jpg

Cementens Egenskaber

Cement blandet med grus og skærver bliver til beton. Et produkt der har en meget høj trykstyrke og er enormt modstandsdygtigt overfor fysiske påvirkninger. Til gengæld er trækstyrken i beton ringe. Ved at indstøbe jern, f.eks. i form af ribbet stål eller rio-net, bliver betonen forstærket mod træk. Det er kombinationen af disse to elementer der gør beton til en så alsidig og funktionel løsning.

 


Cement er ætsende

Cement er stærkt basisk, indtil den er afhærdet. Dens høje pH værdi betyder, at det under blanding og udlægning, er ætsende. Det er derfor vigtigt at man tager de korrekte forholdsregler ifm. støbning af cementholdige produkter. Brug gerne åndedrætsværn når massen blandes og gummi handsker, tætte støvler og knæpuder, hvis udlægningen foregår foroverbøjet.

 

Brug gummi-handsker når cement-holdige produkter håndteres. Cement er ætsende pga. dens høje pH-værdi.

Brug gummi-handsker når cement-holdige produkter håndteres. Cement er ætsende pga. dens høje pH-værdi.


Ovenfor ses calcium-krystaller gennem et mikroskop. Krystallerne dannes ved hydreringsprocessen, almindeligvis kaldet hærdningen.

Ovenfor ses calcium-krystaller gennem et mikroskop. Krystallerne dannes ved hydreringsprocessen, almindeligvis kaldet hærdningen.

Hærdningen

Hærdningen i cement foregår ved en process kaldet hydrering, hvor der ved tilsætningen af vand til cementen, udvikles en kemisk reaktion der omdanner cementen til dens oprindelige form, kalksten. Det er en udbredt misforståelse at cement skal tørre for at blive hårdt. Mængden af vand under hydreringsprocessen er kritisk for styrken af beton. Ved for lidt tilsat vand, for hurtig udtørring eller sågar for stor tilsætning af vand, mindskes styrken af betonen væsentligt. Det er derfor yderst vigtigt, at mængden af tilsat vand er meget præcist udmålt og at betonen under hydreringsprocessen, specielt de første 1-2 døgn, er beskyttet mod udtørring, frost eller høj varme. Betonen betragtes fuldt hærdet, efter 28 dage. Selvom beton fortsætter med hærdningen mange år efter. Husk at ved indlagt gulvvarme i betondæk, skal gulvene varmes langsomt op, og opvarmningen tidligst påbegyndes en måned efter udlægning. En sen og forsigtig opvarmning af beton og terrazzoprodukter mindsker risikoen for revnedannelser betragteligt.

 

 

Skærver

 

 
Gregio Carnico_chips.jpg
 

Muligheden for tilsætning af skærver til terrazzo er kun begrænset af udbud. Med andre ord, hvis sten og skærver kan skaffes, er det muligt at støbe  i terrazzo. Men også andre materialer kan benyttes, som knust glas, metalfragmenter eller kunstprodukter såsom hård plastik.

 
 
Italiensk stenbrud. De store blokke er Bianco Carrara marmor .

Italiensk stenbrud. De store blokke er Bianco Carrara marmor .

Skærver af marmor

Den foretrukne skærve i terrazzo. Stenen har en god holdbarhed, er nem at bearbejde og fås i et bredt udvalg af farver. Marmor vil som udgangspunkt være den tilsætning der benyttes, når der udlægges terrazzo.

 

Skærver af granit

Denne stensort er meget hård og derfor meget mere omstændig at bearbejde end marmor-skærver. Slibning og polering af terrazzo med tilsætning af granit, øger derfor arbejdstiden, slid på maskiner og diamanter. Ofte kan det være nødvendigt at vådslibe. Hvis stenen kombineres med blødere stensorter, er der risiko for, at granit-skærverne ikke vil være plane med terrazzoen, da de er hårdere at slibe end de tilstødende materialer.

 


Støbemix

I det lokale byggemarked eller i grusgrave kan købes støbemix til beton. Dette kan som terrazzo, også slibes og poleres. Beton er som udgangspunkt nemt at støbe, men kan være hårdere at slibe end terrazzo pga blandingen af hårdere stensorter. Det er også mere kompliceret at styre det færdige udfald. Ofte vil et slebet produkt af beton, fremstå med varierende stenstørrelser og farver. Sommetider kan der sågar opstå “plamager” hvor større sten slet ikke kommer frem. Spartling af beton er også farvemæssigt kompliceret, da det ikke kun er cementen der giver et overordnet farveudslag, men en blanding af støbemixen og cementen. Vælger man et produkt i beton, er det derfor vigtigt at man er indforstået med, at beton sjældent fremstår perfekt og ensartet.

Støbemix 0-8mm. Grus og sand som vist her på billedet er af brunlig variant, der ved slibning skaber en beton af jordfarvet karakter.

 

grus_skærver.jpg

Grigio Venato_chips.jpg

Størrelser

Skærvernes fåes sorteret i en variation af størrelser. Nogle skærver fåes i et størrelses sortiment der hedder 2-4mm, 5-8mm, 9-15mm mens andre skærver fåes i 1-2mm, 3-5mm og 6-8mm. Skærver kan desuden ofte fåes i meget store størrelser. Det er dog vigtigt at man er bevidst om at jo større skærver der benyttes, des tykkere lag kræves der udlagt og mere slibearbejde er nødvendigt.

Ofte er en blanding af små, mellem og større sten at foretrække i en terrazzoblanding. Det både øger styrken af et terrazzoprodukt og modstandsevnen overfor misfarvninger og svindrevner. Ønsker man kun at bruge større sten, vil cementen, eller anden matrix, være mere dominant i massen. Dette betyder at styrken nedsættes – eftersom matrix kun fungerer som lim i tilsætningen – med større risiko for svindrevner og øget risiko for misfarvning.

 

 

Støbning

 

 
pouring concrete.jpg
 

Terrazzo støbes typisk i et tyndt lag, oven på en bærende konstruktion af beton. Eftersom terrazzo ikke er den bærende konstruktion, er lagtykkelsen kun defineret af størrelser på stenskærver, type af matrix og hensyn til arbejdets udførelse. Typisk vil et terrazzogulv blive lagt i total lagtykkelse af 15-26mm, med en tilsætning af skærver på mellem 2-8mm i størrelse.

 
 

Blandingsforhold

En støbeblanding terrazzo er typisk i et blandingsforhold i (Cement / Skærver) fra 1:2,5  til 1:3, målt i volume. Vandmængde tilsættes efter cementens foreskrifter og ønsket konsistens, men vil typisk ligge på 10Liter pr. 25kg cement.

Udlægningen

Arbejdet foregår, som i gamle dage, med pudsebrædder i stål og “kageruller”, hvormed udlæggeren kan sikre at skærverne i terrazzoen bliver fordelt, jævnt og ligelidt, uden søer af cement.

Som forberedelse, vandes betondæk gentagende gange og videre arbejde afventer indtil betonen fremstår fugtig, uden søer af vand. Vanding skal sikre, at vandindholdet i terrazzoblandingen ikke suges ud af massen inden afbinding1, hvormed der kan skabes svindrevner, dårlig vedhæftning og cementens styrke nedsættes.

Umiddelbart før udlægning, påføres underlaget svummer2, så god vedhæftning sikres.

 


Lagtykkelse af et terrazzogulv

Typisk lagtykkelse = 3 x skærvens diameter.

Hvis der til eksempel, vælges en skærve med en størrelse på 6-10mm, vil lagtykkelsen derfor blive på 3 gange 10mm, altså en total tykkelse på 30mm. Efter hærdningen, pågår slibningen, som skal fratrækkes støbningens tykkelse. Ved en skærve på op til 10mm, kræves det, at der slibes minimum halvdelen af diameteren, her i eksemplet 5mm, for at de største sten i massen kommer helt frem. Med mindre skærver, behøves kun en mindre slibning. Mængden af nødvendig slibning afhænger ligeledes af kvaliteten af arbejdets udførelse. Ofte er en slibning på 2-3mm nødvendig, selv med helt små skærver.

 

Illustration: Lagtykkelse og slibelag i terrazzo.

Illustration: Lagtykkelse og slibelag i terrazzo.


Bæreevne

Terrazzo er et enormt slidstærkt materiale, med en meget høj belastningsevne. Men terrazzo er ikke en bærende bygningsdel. For at terrazzo skal kunne modstå fysiske påvirkninger uden at revne, er det vigtigt at der ligger en god og solid fundering under. Som hovedregel er et armeret betondæk det foretrukne underlag. Det er vigtigt at forstå, at revner der opstår i det bærende underlag, vil trænge op igennem terrazzo. Det er vigtigt at være opmærksom på revner allerede før terrazzo udlægges – og hvis disse findes, tage de nødvendige forholdsregler. En revne i et betondæk, kan som regel limes sammen igen med epoxy, men hvis dækket stadig arbejder, kan en ny revne opstå.