Terrazzogulv

 

 
Sortedam_bathroom_3.jpg
 

Terrazzogulve og Betongulve i badeværelset er et oplagt valg

Terrazzo og beton er særdeles velegnede i vådrum. Gulvet støbes uden fuger og fald kan slibes meget præcist, så modfald ikke forekommer. I vådzoner kan gulvet laves med basin-kant, der sikrer at badevandet bliver i brusenichen.
Det fugefri gulv, i samspil med en god forsegler, sikrer også gulvet mod kalk og snavs og sørger for, at gulvet fremstår flot, langt ude i fremtiden. Et terrazzogulv kan nemt støbes oven på betondæk med indstøbte gulvvarmeslanger og giver en god varmefordeling.

Vi anbefaler vores kunder, at gulve i badeværelset vedligeholdes med en stensæbe fra producenten Steinfix. Gulvet får en silkemat overflade der føles blød og lækker, og er samtidig meget nem at rengøre.

Hulkehl & basin-kanter

Med en hulkehl i terrazzogulvet, sikres  badeværelset mod udtrængning af vand i bygningsdele, samtidig forenkles rengøring væsentligt. Med en hulkehl er misfarvede silikonefuger med svampeangreb, ikke længere et problem. Basinkanter kan laves i bruseniche og andre vådzoner, så badevandet bliver hvor det skal.

 

Illustration af bundstykke i terrazzo i døråbning.

Illustration af bundstykke i terrazzo i døråbning.

 

Køkken

 

 
lergravsparken-4.jpg
 

Terrazzo og beton som gulv og køkkenbordplade giver mange fordele

Terrazzo og beton er velegnet i et køkken som enten bordplade eller gulvbelægning. Begge materialer er varmefaste og slidstærke, så varme gryder og bradepander kan sættes uden bekymring

Hvis det ønskes, kan bordplader støbes med hulkehl mod bagvæggen, der giver nem rengøring.

En bordplade bliver typisk støbt in-situ, altså på stedet På den måde kan bordpladen følge vægge, komme omkring rør og støbes uden samlinger i knæk lange længder. Køkkenvasken kan underlimes eller planlimes. Bordpladen lukkes til slut med en yderst modstandsdygtig forsegler, der sikrer at bordpladen forbliver fri for fedtpletter, syreskader og misfarvninger.

illustration_koekken.jpg