Slebet Beton

Slebet betongulv fra Råform møder in-situ støbt beton-væg.

Slebet betongulv fra Råform møder in-situ støbt beton-væg.

 

Ny som gammel beton, kan med en slibning, polering og forsegling, komme til at fremstå glat, med et råt og rustikt look, uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Beton der behandles således, er meget brugsvenlig, slidstærkt og nemt at rengøre.


Hos Råform har vi maskiner til at udføre små og store opgaver. Her på billedet sliber vi et kælderområde i det nye Carlsberg Hovedsæde.

Hos Råform har vi maskiner til at udføre små og store opgaver. Her på billedet sliber vi et kælderområde i det nye Carlsberg Hovedsæde.

Det færdige udtryk

Kan være svært forudsigeligt. Ønskes et defineret færdigt udtryk, kan Råform bistå med hjælp og vejledning så et ønskeligt resultat opnåes.
Betones udtryk afhænger af tilsat cement, grus og skærver. Ved udlægning er konsistens, temperatur og udlægningsteknik afgørende faktorer for det færdige resultat efter slibning.

 

Muligheder i poleringsgrad

Mat poleret beton
En “upoleret” overflade. Dog uden forekomster af synlige ridser. Overfladen egner sig ved, at den er skridsikker under vådt føre. Betonen bevarer et råt look.

Silkeblank poleret beton
En lidt finere polering. Der vil være mindre genskin fra lyskilder. Gulvet er nogenlunde skridsikkert i våd tilstand. Er som regel den foretrukne poleringsgrad hos vores kunder.

Blank poleret beton
Betonen kan slibes op til en meget fin overflade, så den fremstår meget blank. Gulvet er glat i våd tilstand.  Frarådes i lokaler og områder der ofte påvirkes af vand – f.eks. indgangspartier og badeværelser. Denne polering giver et flot genskin fra lyskilder.

 

beton_revne.jpg

Revner, mindre huller og slag

Revner i betongulve kan fyldes med epoxy der limer gulvfladerne sammen igen. Limningen kan ikke usynliggøres. Ved snavsede eller mindre revnedannelser, vil det være nødvendigt at renskære og rense revnen for at kunne foretage en reparation.

Huller og slag kan udfyldes med spartling og poleres som resten af betonen. Det er dog også her, ligesom med revner, svært at usynliggøre, da farve og struktur i betonen kan være svær at genskabe.